knfbMobillæser og kMobillæser Installationsvejledning Copyright © 2008 K-NFB Reading Technology, Inc. www.knfbReader.eu Alle rettigheder forbeholdes. Andre virksomhedsnavne og -produkter er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende deres respektive virksomheder. RL121708/S1 Oversættelse af Sensotec NV/SA INSTALLATIONSINSTRUKTIONER FOR MOBILLÆSER. Bemærk: Hvis du har købt en telefon, der allerede har Mobillæser installeret, behøver du ikke udføre nogle af disse trin. Dette dokument beskriver installationen af Mobillæsersoftwaren på en telefon, konfiguration af telefonen samt registrering og aktivering af Mobillæsersoftwaren. Den seneste software, vejledning og information er altid tilgængelig fra www.knfbReader.eu. 1 OVERBLIK OVER INSTALLATION AF MOBILLÆSER. Du behøver følgende for at kunne fuldføre din installation af Mobillæseren: - En Nokia N82-telefon (eller anden godkendt model). - En pc med internetadgang til produktaktivering af Mobillæseren. - Det Nokia USB-kabel, der fulgte med telefonen, der slutter din telefon til en pc. - Mobillæserproduktet, herunder pakken og dens indhold. Installation af Mobillæser involverer følgende trin: - Konfiguration af kameratelefonen. - Opsætning af telefon til pc-kommunikation for at kunne installere Mobillæsersoftwaren. - Installation af Mobillæsersoftwaren. - Aktivering af Mobillæseren ved hjælp af et websted. 2 KONFIGURATION AF KAMERATELEFONEN. Denne opsætning er specifik for N82. Bemærk: Det er nødvendigt at indstille korrekt tid (op til minuttet), tidszone og dato. For telefoner, der allerede har været tændt og indstillet før, kan der springes til afsnit 2.2. 2.1 INSTUKTIONER FOR EN HELT NY TELEFON. 1. Installér batteriet i henhold til Nokia-manualen. 2. Tænd for telefonen. 3. Følg instruktionerne på telefonen for opsætning af tid, dato og tidszone. 2.2 EKSTRAKONFIGURATIONER. 2.2.1 Vigtige taster til konfiguration af telefonen (se afsnit 4.1. i Brugerhåndbogen): “Tænd / sluk-knappen” er knappen i midten på den øverste kant af telefonen, over skærmen. Tryk og hold knappen inde i ca. 2 sekunder for at tænde eller slukke for telefonen. “Venstre valgtast” er den øverste del af den store, flade firkantede tast til venstre for den midterste 5-vejs tast. “Menu-tasten” er den laveste del af den store, flade firkantede tast til venstre for den midterste 5-vejs tast. “Højre valgtast” er den øverste del af den store, flade firkantede tast til højre for den midterste 5-vejs tast. 2.2.2 Vigtige trin til telefonkonfiguration: 1. Krævet: Sørg for, at tiden er indstillet korrekt. Gå til Menu > Værktøjer> Indstillinger> Generelt > Dato og tid. - Indstil tiden. - Indstil tidszonen. - Indstil datoen. 2. Anbefalet: Slå tastaturlåsen fra. Bemærk: Tastaturet låser ikke, når Mobillæsersoftwaren kører. Det anbefales at slå tastaturlåsen fra, da N82 som standard låser efter 30 sekunder. Der er ikke nogen hørbar indikator for, at tasterne er låst, medmindre skærmlæsersoftwaren er installeret. For at slukke for tastaturlåsen, gå til: Menu > Værktøj> Indstillinger> Generelt > Sikkerhed > Telefon- og SIM-kort > Tastaturlåsningsperiode: Ingen. Tasterne kan manuelt låses ved at trykke på venstre valgtast og derefter stjerne. 3. Anbefalet: Indstil displayet til maksimal timeout-periode og sluk for automatisk rotation af skærmen: Gå til Menu > Værktøj > Indstillinger > Generelt > Individuel tilpasning > Display: - Klik på Rotér skærm. Brug pil ned-tasten for at slukke for automatisk rotation af skærmen. Klik på venstre valgtast for at bekræfte dit valg. - Brug pil ned-tasten for at gå til Strømsparer timeout. Brug højre piletast for at indstille maksimal timeout. - Brug pil ned-tasten for at gå til Timeout for belysning. Brug højre piletast for at indstille maksimal timeout. 4. Anbefalet: Indstil menuvisning til at vise som liste i stedet for ikoner. Gå til Menu > Værktøj > Indstillinger > Generelt > Individuel tilpasning > Emner > Menuvisning > Søg efter liste. 5. Polarisatorerne, der følger med din Mobillæser, er optiske polariseringsfiltre, der undertrykker slør fra skinnende overflader, inklusive højglanspapir. Slør fra kameraets blitz kan udvaske teksten og gøre den ulæselig. Polarisatorinstallation anbefales kraftigt for den bedste ydelse. Find konvolutten mærket “Polarisatorer”, der er inkluderet med Mobillæserproduktpakken. 6 .Følg instruktionerne trin for trin i polarisatorkonvolutten (eller også tilgængelige på software-cd'en) for at installere polarisatorerne. 3 OPSÆTNING AF TELEFONEN TIL PC-KOMMUNIKATION. For at kunne installere Mobillæsersoftwaren fra cd'en (eller downloadet online) til telefonen, skal pc’en kunne kommunikere med Nokia-telefonen. Nokia leverer gratis kommunikationssoftware med deres telefoner. Du skal kun foretage dette trin én gang for hver pc, du vil anvende. 1. Nokia NSeries PC Suite-software følger med telefonen. Den engelske version kan også downloades her: http://www.nseries.com/index.html#l=support,downloads,nseriespcsuite,download For Nokia NSeries PC Suite i andre sprog, gå til dit lands Nokia-websted og følg linket til Support og derefter til Downloads. En engelsk version er tilgængelig. Gå til www.blindsea.com, og følg disse links: "Mobile Corner" > 3rd Edition 3rd-Party Software > Nokia PC Suite. 2. Installér Nokia NSeries PC Suite på din pc i henhold til vejledningerne. 3. Slut telefonen til pc'en ved hjælp af USB-kablet. 4. På telefonen vil en række forbindelsesmuligheder vises. Vælg “PC Suite”. Inden for nogle få sekunder vil pc'en lave en lyd, der indikerer, at installationen er afsluttet. Bemærk: Det er ikke nødvendigt at “synkronisere” ved hjælp af PC Suite for at installere Mobillæsersoftwaren. 4 INSTALLATION AF MOBILLÆSERSOFTWAREN. 1. Hvis du har version 5.2 eller tidligere af Mobil Oplæseren på din telefon, skal du først afinstallere den. Oplæseren afinstalleres ved at gå til Menu> Programmer> Pgr.Styring. > Reader> Valg-knap> Fjern. Du skal herefter genaktivere softwaren, som beskrevet nedenfor. 2. Indsæt cd-rom’en til Mobillæsersoftwaren i din pc (eller download installationsfilerne fra www.knfbReader.eu). 3. Indtast serienummeret. 4. Installér først “KNFB Mobile Reader Executable”. Følg vejledningerne på pc-skærmen; på et tidspunkt vil du blive instrueret i at fortsætte installationen på telefonskærmen. Bemærk: Du får eventuelt mulighed for at installere i telefonhukommelsen eller på hukommelseskortet. DET ANBEFALES AT INSTALLERE I TELEFONHUKOMMELSEN FOR EN HURTIGERE YDELSE. HVIS DU INSTALLERER MERE END 3 SPROG, SKAL DU INSTALLERE ALT PÅ KORTET. 5. Installer "Language Pack" (Sprogpakken) for dit brugersprog. Sprogpakken du bruger, skal matche brugersproget i din licens (som er kodet i dit serienummer). Du skal installere mindst én sprogpakke. Bemærk: Alle sprogpakker skal installeres før aktivering af oplæseren. For hollandsk og belgisk hollandsk, er det meget vigtigt IKKE at starte Mobil oplæseren, før begge sprogpakker er installeret. 6. Installer om nødvendigt andre sprogpakker. Din licens kan begrænse antallet af tilladte sprog. Du kan installere ekstra sprogpakker efter aktivering, som kan aktiveres ved hjælp af "Aktiver tilbehørspakke" som beskrevet i brugervejledningen. 7. Tilføj en genvej til Mobillæseren på telefonens hovedskærm: Gå til Menu > Værktøjer > Indstillinger > Generelt > Individuel tilpasning > Standby-tilstand > Genveje > Venstre valgtast. Søg efter Mobillæseren i listen over programmer. 8. Mobillæseren kan også startes fra menuen. Gå til Menu > Programmer. Søg efter Læseren. 5 AKTIVERING AF MOBILLÆSER. Første gang Mobillæseren kører, vil du blive bedt om at tage nogle beslutninger og valg. Du kan forlade Mobillæseren på ethvert tidspunkt under denne proces og senere genstarte Mobillæseren og fortsætte. Hvis du ikke aktiverer produktet, fortsætter Mobillæseren med at køre, men med reduceret funktion. 5.1 BEGYND AKTIVERINGPROCESSEN PÅ DIN MOBILLÆSER. For at aktivere Mobillæseren skal du starte med disse trin på Mobillæseren. 1. Start Mobillæserprogrammet. Hvis du ikke opsatte en genvej, skal du gå til Menu > Programmer. Søg efter Læseren. 2. Produktvalg: Du vil blive bedt om at vælge enten kReader- (nummer 1) eller knfbReader-produktet (nummer 3). Vælg det produkt, du vil anvende. Din produkttype skal matche licensens produkttype (produkttypen er kodet i serienummeret). 3. Licensaftale: Du vil blive bedt om at acceptere eller afvise licensaftalen. Licensaftalen er tilgængelig som udskrift, elektronisk på cd-rom og på selve Mobillæseren i dens Dokumentationssøger. Du skal acceptere aftalen ved at trykke på 1 for at fortsætte. Tryk på 3 for at afvise. 4. Produktaktivering: Mobillæseren beder dig om at indtaste aktiveringskoden eller trykke på pil ned for yderligere oplysninger. Tryk på pil ned. 5. Mobil oplæseren meddeler, at du skal kontakte din forhandler med et nummer der vises og læses højt. Lad Mobil oplæseren køre for det næste trin. Mobillæseren nævner også, at højre pil vil gentage nummeret. Du kan trykke på tasten så mange gange, du vil. 5.2 FORTSÆT AKTIVERINGSPROCESSEN PÅ WEBSTEDET. Gå til webstedet for aktivering og registrering af KNFB Mobillæseren, der er tilgængelig fra www.knfbReader.eu. Registrering er gratis. 5.2.1 Oprettelse af ny konto. 1. Gå til webstedet www.knfbReader.eu 2. Følg linket til knfbReader Mobile > Activation (Aktivering). 3. Klik på "New User" (Ny bruger). 4. Registrér brugeren ved at indtaste dit navn og kontaktinformation, eller hvis du aktiverer Mobillæseren for andre, indtastes deres navn og kontaktinformation. 5. Opret et brugernavn og en adgangskode for brugeren. 6. Tryk på knappen "Register" (Registrér). 5.2.2 Aktivering. 1. Log ind på webstedet www.knfbReader.eu 2. Følg linket til knfbReader Mobile > Activation (Aktivering). 3. Log ind med dit brugernavn og adgangskode, eller hvis du aktiverer Mobillæseren for andre, indtastes deres brugernavn og adgangskode. 4. Du skal bruge to numre for at aktivere: - Softwarekoden (12 cifre), der blev sagt højt af Mobillæseren lige før (se afsnit 5.1). - Serienummeret (mindst 12 cifre langt, eventuelt med ekstra 2 eller flere tal eller bogstaver), der findes udvendigt på produktpakken. 5. Indtast serienummeret på webstedet under “serial number” (serienummer). Tryk på knappen "Next" (Næste). 6. Valgfrit: Her har du mulighed for at downloade de seneste installationsfiler. Tryk på knappen "Next" (Næste). 7. Indtast softwarekoden, der blev sagt højt af Mobillæseren lige før. 8. Tryk på knappen "Finish" (Afslut) for at hente aktiveringskoden. 9. Indtast aktiveringskoden på Mobillæseren ved hjælp af tastaturets numeriske taster, og tryk derefter på # for at acceptere den.Vigtig bemærkning: De koder, der leveres i aktiveringsprocessen er gyldige i en begrænset tidsperiode. Aktiveringsprocessen (som beskrevet i afsnit 5.2) er beregnet til at overstås på én gang. 6 FEJLFINDING Tillykke! Du har installeret og aktiveret Mobillæseren. Den er klar til at læse. 6.1 ØVELSESSIDE Se siden for brug af den medfølgende øvelsesside for at lære den bedste afstand og placering af Mobillæseren ovenfor som standard A4-side. 6.2 MOBILLÆSEREN SIGER “INGEN TEKST” ELLER LÆSER DÅRLIGT. - Er de lyserøde plastikbeskyttelsesark blevet fjernet fra polarisatorerne efter installation? - Er Mobillæseren ca. 30 cm fra en side med tekst? - Kontrollér, at polarisatorerne er installeret 90 grader forskelligt fra hinanden. 7 YDERLIGERE OPLYSNINGER Yderligere hjælp og oplysninger er tilgængelig: - I dokumentationssøgeren på selve Mobillæseren (langt tryk på tast 1 i ca. to sekunder). - På den hørbare selvstudie-cd. - På software-cd'en som elektroniske filer. - På www.knfbReader.eu - På www.knfbReader.com